Hej og velkommen til min anden hjemmeside: 'hakonbo'  På denne hjemmeside nr. 2 vil jeg først og fremmest bringe anmeldelser og foredrag, som jeg har udarbejdet på det seneste.

Nyeste indlæg findes længere nede på denne side efter vejledning og indholdsoversigten

VEJLEDNING eller Fremgangsmåde i øvrigt: Gå op i gardinerne øverst oppe på siden og klik jer frem til indholdet, 

som er opstillet nedenfor. Eksempelvis går .......***Nystartende med interesse for HASSELBALCHS KULTUR-BIBLIOTEK  til  Standardside II, klikker på pilen nedad og kommer  til sider med Hasselbalch I-VIII.

Se også gardinet 'MERE' i øverste højre hjørne!!!

[Den første hjemmeside >www.bohakon.dk<, som stadig opretholdes, indeholder bl.a. lister over publikationer samt billeder af mine bøgers forsider. Yderligere oplysninger kan fås ved at skrive til mig på mailadressen, som står ved billedet af rododendron nedenfor.]

Herunder vil jeg liste emnerne for anmeldelser og foredrag, efterhånden som de bliver lagt ind: (man klikker sig frem til siden FORTSAT i feltet foroven FORSIDE [pil ned])

Fortsat 1 ... 1. Om Ingemann Andersen /2. Henrik Pontoppidan: De Dødes Rige/ 3. Hærværk ((filmen)Tom Kristensen))/ 4. Om Karl Larsen/ 5. Om Wilhelm Dinesen (Karen Blixens far)/ 6. Om Karin Michaëlis/ 7. Om Knud Hjortø

Fortsat 2... 1. Brunses Shakespeare /2. Jean Cocteau: Under foregivende/ 3. Jules Verne: En verdensomsejling /

Standardside I:  Foredrag/artikel:  1. Rimets anderledes viden - om Sophus Claussens rim. (april 2014, ca 15 siders tekst plus digtet "Mennesket og Digteren") –– 2. Et begyndende fald. Om Tom Kristensens En Kavaler i Spanien 1926. ca. 15. sider , maj 2014.

Standardside 2:  1.Hvad er ånd? (ca. 5 sider, februar 2014, trykt maj ) - 2. At grave i metaforer. Om metaforologi. (marts 2014)

Standardside 3: 1. Om Martin Andersen Nexøs fortælling "Lykken"(1913).

Standardside 4: 1. Fænomenologi artikler/læsninger. 2. Foredrag om Stilen i De Dødes Rige (August 2021)

Fortsat 3, 15: 1. Karen Blixen-foredrag (Kvindelig attrå), 2. Anmeldelse af Albert Dams roman fra 1934, 3. Klujeff om stil

Fortsat 4, 16: 1. Artikel om Johs. Jørgensen og symbolismen. 2. Rilke's bevidsthed 1922? (Artikel af BHJ 2006 - og i egen mening det bedste af alt, jeg har skrevet ) 3. Aage Henriksen seminar 2021.

Fortsat 5, 19 Blixen:  1. De to der ikke kom med i SFF (1934-35).

*** II. Standardside II (pil ned) : Hasselbalchs bibliotek. Her vil jeg skrive små stykker om udvalgte bind i Hasselbalchs Kulturbibliotek 1941-1968 [gik senere over til at følge serien kronologisk]. Startende april 2021:

Hasselbalch I: Katalog over indholdet i Hasselbach-stykkerne

Hasselbalch II: (Bemærkninger om projektet) Kierkegaard, Rodin, Schopenhauer, Benn, Johanne Luise Heiberg, E.T.A. Hoffmann, Nietzsche, Cézannes Breve, Ludvig Feilberg, Vilhelm Grønbech, Mester Eckehart, Shakespeare, Goethe, Musil, Thøger Larsen, Hamsun, Ricard Wagner, Græske tænkere før Sokrates, Shelley.

Hasselbalch III: Karl Jaspers, Valéry om Degas, Kierkegaard (2), Flaubert, Vor nationale Sang + Folder 1941 om serien, Verner von Heidenstam, Marcel Proust, Brecht.

Hasselbalch IV: Stuckenberg, Runeberg, Engelske Essays, Orfeus i Bogverdenen, Dostojevskij 48, Ewald, Kinck, Bulwer

Hasselbalch V: Stifter, Logan Smith, Tjekhov, Dalgas, Mozart, Hjalmar Bergman, Darwin, Ekelund, Delacroix.

Hasselbalch VI: Zostjenko, Zola, Rilke Brev til, Ortega y Gasset, Mencken, Bierce, Danske Sagn m.m., Kafka, Sivle, Dostojevskij 76.

Hasselbalch VII: Gogol, Johannes Smith, Herman Hesse, Sévigné, Laxness, Baudelaire, H.G. Wells, Gorkij/Tolstoj,

Hasselbalch FORTSAT (8, med nye undersider): Schubert, Arnold Bennett, Benedetto Croce, Jan Neruda, Auguste Rodin, T.S. Eliot, Artsybàsjef, H.C.Andersen,

Hasselbalch fortsat 9: Runar Schildt, Falstaff Fakir, Jonathan Swift, Hjamar Söderberg, Voltaire, Karel Capek, Zweig,

Hasselbalch fortsat 10: Tryggve Andersen,

Standardside III , Seneste arbejder:

Rilke 2022, Malinovski -oplæg, Patos 22,

Anden type meddelelse: Interesserede i Michel Henry:"Inkarnation" og "Kristus' egne ord"  som pdf-fil i min oversættelse bedes skrive til min mail: bohakon@hotmail.com, så sender jeg filen. Desuden henviser jeg til min nyudkomne oversættelse af Michel Henry's samlæsning af fænomenologi og kristendom i bogen "Jeg er sandheden. Til en filosofi for kristendommen". Forlaget Spring, Kbh. 2021.

Nyeste indlæg

placeres her nogle uger, 

inden de lægges ud

på deres respektive sider:

T.S. Eliot

T.S. Eliot: Essays.

Forord ved Bjørn Poulsen.

Hasselbalchs Kultur-Bibliotek nr. 49

Kbh. 1945.

Tilstanden før teorien. Følelsen afskåret.

Den berømte kritiker og lyriske modernist Thomas Stearns Eliot (1888-1965) siger meget rigtigt om kunst og kunstnere i sine essays, men han viser aldrig, hvordan han er kommet frem til sine udsagn. Han véd bare det hele som ud af en guddommelig indskydelse eller ud af en enorm belæsthed, som ingen nogensinde vil kunne eftergøre. På den måde er han en ypperlig repræsentant for tiden, inden den pædagogiske teori trådte ind i litteraturvidenskaben under navn af Nykritikken. Fra da af, ca. 1955 i Danmark, skulle man vise, hvordan man kom frem til sine udsagn, og det skulle fremstå kontrollerbart dvs. gentageligt for andre.

                      Og dog er Eliot også begyndelsen på denne Nykritik, idet han laver det afgørende snit, adskillelsen mellem digter og digterværk, og stiller det sidste i centrum langt væk fra skaberen af værket. Værket er det forvandlede udtryk for digterens følelser, men altså netop ’forvandlede’ udtryk, hvori intet af de originale følelser kan anes. Værket er ’det objektive korrelat’ til disse følelser, som det hedder med en berømt formulering.

                      Det er i det første af fire essays, som bogen bringer: ”Traditionen og det individuelle Talent” (1917), at disse radikale meninger udtales: ”Digterens Opgave er ikke at finde paa nye Følelser, men at bruge de foreliggende, og ved at forarbejde dem til Poesi, at udtrykke Stemninger, som overhovedet ikke findes i virkelige Følelser […] Det er en Fortætning, en Fortætning af et meget stort antal Oplevelser, der af praktiske og aktive Mennesker slet ikke vilde blive opfattet som Oplevelser; […] Poesi er ikke en Frigørelse af Følelsen, men en Flugt fra Følelsen […]”.

                      Mange tidligere værker udgør så den tradition, som det nye værk måles i forhold til. Den litteraturhistoriske tradition er altafgørende, her hvor den biografiske tilgang er bandlyst. Og Eliot optræder da også med en enorm viden om engelske, franske og italienske værker, ja endog af tyske Goethe. Han færdes hjemmevant hos Dante , Racine og især Baudelaire , som  er emnet i det fjerde og sidste essay i bogen. Gennem Baudelaires prosaværker bestemmes hans poetiske forfatterskab til at handle om at studere og udnytte egen lidelse poetisk. Om at have styrke til at lide og så studere egen lidelse. Men Baudelaire kritiseres også for at have et noget slidt ’billedforråd’. Dette udmærkede begreb forklares således: ”(og enhver Digters Billedforraad har et eller andet Sted sin Begrænsning) [og] er ikke altid holdbart eller fyldestgørende. Hans Skøger, Mulatter, Jødinder, Slanger, Katte og Lig udgør et Apparat, som ikke har holdt sig særlig godt; ”.

                       Dette er jo en ganske suveræn kritik af Baudelaire, som imidlertid modsiges noget af godtagelsen af dele af Baudelaires satanisme, der beskrives som en bagvej ind i kristendommen. Det er nemlig vigtigt for Eliot at fastholde Baudelaire som en kristen digter.  I et tredje essay om ’religion og litteratur’ (1920) hævder Eliot, at den litterære kritik må have et etisk eller religiøst udgangspunkt. Hans er – at kaste et blik over den moderne litteratur og bestemme dens væsen som grundlæggende ’verdsligt’, dvs. ”at den simpelthen ikke kender til, simpelthen ikke kan forstaa Meningen med det oversanselige Livs Forrang frem for det sanselige: hvilket jeg anser for at være vort fornemste Anliggende.”

                      Hos Eliot møder man også den talemåde, som prægede efterkrigstidens unge så voldsomt: at litteraturen var et ’billede af livet’ og slet ikke livet selv. Med dette udtryk holdt de daværende unge litteraturen på afstand, samtidig med at de netop dyrkede den æstetisk som billede (Heretica). Jeg har som ung (1965) hørt dette billede-udtryk og har hidset mig op over dets vaghed, men forstår nu via Eliot, den adskillelse mellem følelse og intellekt, som ligger bag. Følelser hørte simpelthen ikke til den moderne æstetik på det tidspunkt, de var forvandlet til modernistisk ukendelighed – og det var netop det storslåede, at ingen forstod gåderne i udtrykkene. Men som ’billede’ kunne uforståelighederne tolereres.

Bo Hakon Jørgensen   september 2022.